Mentorforløb

Jeg har kunder, hvor det giver mening med et mentorforløb. Min opgave i de sager er at være den støttende part i forhold til evt. uddannelse eller kontakt til arbejdsmarkedet. Det kan være alt fra at hjælpe med at skrive en opgave, hjælpe med at skabe struktur/overblik i et uddannelsesforløb eller en arbejdssituation eller være støttende i forhold til at skabe en god hverdag med henblik på at skulle tilbage til arbejdsmarkedet.

Jeg er meget opmærksom på at tilpasse indsatsen så den passer til den enkeltes individuelle behov Mine kunder i forhold til mentorforløb er både privatkunder, men også jobcentre som ønsker støtte i forhold til personer som er i revalideringsforløb med henblik på fastholdelse i uddannelsesforløb samt at bedre muligheden for gennemførelse af uddannelse.